Beder i en uendelighed
om barmhjertighed efter døden,
beder fem gange
efterfulgt af flere bønner,
syndsforladelse over
så mange år,
gud i alle hjørner af hjemmet, gud
på alles tunger, fordømmelse,
gudsfrygt og
bønnerne der når himmeriget,
for at nå jomfruhuden,
for at nå jomfruhuden,
ofres tiden for at stå stille
ved bedetæppet,
stående, jamrende, sukkende,
stønnende
skøn jomfruhud
folder sig ud som et hvidt
lagen,
og at opnå huden som
sin egen,
erobre huden som
sin egen,
og alle børnene
afstraffes for
gudsfrygten,
og alle børnene
afstraffes for
gudløse tanker,
bønnen er påtvunget,
himmeriget påtvunget,
syndsforladelse
i en pøl af frygt,
barndomshjemmet rystende
i dets fundament,
og børnenes hænder
emmer af vrede,
kaster sig på hinanden, kaster
sig på andre børn,
vreden emmer,
gudsfrygten fylder i
dit blik.
–
Hud hud,
brunlig hud,
er vores hud forstyrrende,
forstyrrende for normen,
forstyrrende for dem,
de,
dem vi kender,
hvem?
hvid hud (?),
se os give slip,
slip på vreden,
se vores hud avlet af
vold,
huden med arrene,
se vores hud,
vi blotter huden,
se den!
arrene ned ad armene,
se, huden er et landskab over vold,
årtiers vold,
volden påført,
volden internaliseret,
os med volden,
os der blev efterladt
i skam, i vrede,
huden brunlig
i lyset,
gylden i lyset,
se!
huden er et landskab
over uduelig vold,
du arver huden,
du arver vreden,
du arver hadet,
se den udholde sig,
bliver den påført,
påfører os hadet,
efterlader os uden liv,
se os give slip,
huden er forfædrenes,
kan du trække huden tilbage til
hjemlandet,
for at skåne dig for huden?