Sommeren går på hæld
vi hælder følelser på glas
det blide hav der bruser i baghaven
solen går snart ned igen
over endnu en dag
far er blevet ringet op
hans bedste ven skal dø
han hulker mens vi holder ham
min mor græder også
over sin bedste ven
tænk at have levet en hel ungdom
et rådyr springer i græsset og afbryder sorgen
fordi den er så fin
at kigge på
når den snupper blommer fra træet
bliver forbløffet over stenen i frugten
den er egentlig ligeglad med
at vi er der
men vi takker den for at komme
i det øjeblik
døden har ikke taget så mange fra mig endnu
fjordene klukker sagte
hvisker hemmeligheder til hinanden
de vil vide hvad der rører sig
mellem dem
alle de bølger af savn
glemsel
står på et ben gennem sommeren
vil gerne lukkes ind i cikorien
den dufter så sødt
af hjemve
jeg vil drikke
det derinde
mine egne tårer
til jeg er slukket
træerne står orange
mod den mørkeblå himmel
jeg kan få det til at ligne
koraller i et vuggende hav
eller almindelig guldgaffel
hvis jeg kniber øjnene sammen
der er så meget
vi kan få til at ligne noget andet
end det er