Slagtryk søger hjælp til ny hjemmeside

Slagtryk har længe ønsket sig en ny hjemmeside, og med økonomisk hjælp fra Statens Kunstfond, ser det nu ud til at kunne lade sig gøre!

Slagtryk er et digitalt litteraturmedie, og derfor er det vigtigt for os, at det tekst, vi udgiver, tager sig godt ud online.

Vores ønsker til den nye hjemmeside er blandt andet:
– En flottere og mere indbydende hjemmeside.
– En hjemmeside, som også fungerer godt på en smartphone.
– En brugervenlig hjemmeside, som er nem for os selv at opdatere.
– Herunder er det vigtigt, at hjemmesideskaberen afsætter tid af til at sætte mindst én af redaktørerne ind i, hvordan hjemmesiden opdateres.

Praktisk
Vores nuværende hjemmeside er en WordPress-hjemmeside. Vi er åbne overfor at fortsætte med WordPress eller gå over til noget andet, alt efter hvad du anbefaler.

Om dig
Du har erfaring med at skabe hjemmesider og interesse og forståelse for kreativ formidling, og måske endda litteratur. Måske er du studerende og har nørklet med hjemmesider som en del af studiet.

Løn
Der er afsat 10.000 kr. til ny hjemmeside, hvilket inkluderer løn til dig og betaling for eventuelle licenser. Laves hjemmesiden på et gratis site går hele beløbet til din løn.

Ansøgningsproces
Send din ansøgning til sendind@slagtryk.dk senest den 20. april. Inkluder her CV, tanker om vores nye hjemmeside og eksempler på, hvad du tidligere har lavet. Det kan være alt fra blogs til eksamensprojekter. Vi glæder os til at høre fra dig!