her er en liste
på den
er noget af det
for ikke at sige
det meste af det
jeg ikke længere
kærer mig om:
motorveje
elektriske anordninger, der letter livet for ejeren
funktionelle bygninger
institutioner
landsholdet, alle grene, alle køn
Danmarkshistorien efter ca. 1300
debat
nyere dansk litteratur
kommuner
overregulering
underregulering
parkeringspladser
tandlæger
bagerforretninger, der bruger den samme middelmådige dej til alt, og slipper af sted
med det, fordi ingen længere ved, hvad godt brød er
kulturpolitik
skærme
kompetencer
kriminallitteraturens forfattere, forhandlere og forherligere
linoleumsgulve
Politikens skribenter og læseres meninger
spændende nyheder
dagligvarer, højtidsvarer og ferievarer
de hellige og almindelige folkedanskere
arbejdsmarkedet
fjernsyn for mig
fjernsyn for dig
ambitioner
internettet
biler, på nær dem, der har dræbt deres førere
landbruget og alle dets gerninger
industrien
detailbranchen
servicesektoren
rygning
samtaler
borgerlige rettigheder
godt købmandskab
din mors skrøbelige psyke
prisen for at leve et almindeligt og ikke udpræget usundt liv
hviletidsbestemmelser
samfundet