Poul Aksel Poulsen – 7 Digte

Når du er kremeret
er det nat
med din skygge

/


Engang var jeg fej
men så blev jeg affejet
og nu tør jeg dø

/


Når han holder vejret
kan man være sikker på
han snydeånder
for der er aldrig noget
eller nogen
der overrumpler ham

/


Det man forestillede sig i går
var noget med at komme myldrende
alle tider og steder fra
og nu sidder man her

/

Min erindring gnasker mine oplevelser i smadder
den er en betændelse i knæene som mere og mere
hindrer mig i at gå

/

Høre livet i lyden af dets oplysning

Se livet i lyset af dets ophør

/

For ham udgjordes
livets indhold
af bevægelser

som han vidste var
overflødige

Flere bidrag