Poul G. Exner: Et digt

Med det samme
det blev aften blev det mørkt.
 
Træerne bøjede sig for himlen
og blomsterne vendte sig om.
 
                 Her skulle have været
 
lazaretter & skulle
som kraftværker
                 af uudtømmelig medlidenhed.
 
Helt mørkt.
 
                 Herberg
 
mørkt i øret
 
i øjnene og på tungen
                         Ordet, mørkt
hos den som siddende ved sin lampe
 studerer den lidendes historie
fordi den er alles;
på hans brødre som på hendes søstres
varme hænder, mørket
og mennesket bliver langsomt
 
                                     aften &
 
en skildpadde vil opsluge hjernen
til forstanden står stille,
helt, helt stille
                    helt
                 barmhjertighed
                                helt
Stille ved startlinjen som foran målstregen, gået
gået fuldstændigt istå
                           stand
                                  set som skygger af børn
i klasselokaler landet
                                  over, bøjet over
                                  nationalistiske tests
                                  over
                                      midnat
 
              Her skulle have været
lazaretter & skal
som herberg
som kraftværker
                     af uudtømmelig medlidenhed.
 
 
                                              Barnet.
 
 
 
 
 

Flere bidrag