De tilmurede linjer over vandene
I nat skal ingen sejle, og hånden fører blyanten
på papiret, og tegner en forladt båd midt i søen,
med årene langs siderne stillet til ansvar i bølgerne.
Under de drivende dage slår mol ud
på en væg, og kaster illustrationen op
i et træ, der svajer fra side til side
ved stien væk fra værelset.
Her bor ingen langt fra havet,
og hånden laver en ny skitse
på den anden side af vandet.
Byen bæres udenpå
Vi har tabt dynerne i drømmeland, siger moren henvendt til skyggerne,
der skrider fremad under den klirrende klapvogn. Manden i førersædet
på den sovende taxa ruller i søvnen foran havehusene langs banelegemet.
Palmelunden på plastikposen er slynget om avisskiltet, der ikke blev båret
ind før natten, som det burde have været. Manden på plastikposen kravler
ud fra sit skjul under lastbilen ved en rasteplads, der hælder mod byen og der
for enden strandgaderne. Personerne fra i går er en sø tænker han med et orange
lys på sin trøje hen i mod morgenmørkets sidste samtale. En flygtning på krykker.