Titlernes sommer i efterår i vinter
Digtet så langt fra den ene ende til den anden. Fuglen gennem toget der bliver ved. En krop havet ved det skal ramme. Jeg har sat mig på den anden side før det hele begynder. En sol omvendt ord.
Turbulens
Månens fejl er ikke udset til at være
i overfladen som en manglende figur.
Heller ikke i lyset som et tilfældigt strejf
af en anden slags farve. Men som en indre
by
hvis lys aldrig slukker.
Månen her på jorden
som grupper i natten, hvor et enkelt menneske
stirrer sig blind på et krater.
Et indre dyb uden fortælling.
Huset alene fanget
i eget overvågningskamera.
Månens fejl som en forladt strand uden badegæster.
Tung trafik
Ustandselig sort i led og knogler med frakke
over skulder skjult under måger. På pladser
med fløjl er båndene mellem mennesker
små sten i indsigt. Tung trafik mellem
en vendt mod spejlet og den der kører
spejlene. Hældt ud som brænde
falder lyset sent i år mod
gavlen. Stjerner har sat
sig i skelettet.