Som et skib der afsøger havbunden i lyskegler,
bliver rummet lyst op udefra af projektører.
Det er det store stadion, hvis enorme skygge
opsluger værelset, selvom gardinet med hendes
personlige helte er trukket for. Hun ligger på
sengen med billedet af hendes største idol af
dem alle, og hun finder skønhed i selv billedets
største skygge. Hun drømmer sig til, at han er
inde på det ellers tomme stadion netop nu, og
at han kan mærke hendes nærhed. Og at den
nærhed forvandles til en tanke om hende, når
arena fyldes med mennesker før kampen, mens
hun sidder øverst og bagest bag lamperne for
første gang.