Rasmus Breinholdt Cederlund: To digte

Der er børn i min sne
jeg er vinteren;
der er glæder i min hud
jeg er væk;
fordi
dit navn regner i mit sprog

Eller

Jeg er det første tegn på forår;
og imod den lille strøm fra
bække af slud
kravler nu mit grønne øje – frem.
Åh, jeg skulle ville
at sige sådan!

Men nej

Lad os sige
i stedet det var dig;
så var jeg dyret
måske musvitten
pip sviv pip
og nu kom solen hjem.

 
 

*

 
 

Som bølgerne i korn som græs og havet
intet kræves ved at bølge
de bare gør det når måske en vind er dér
så vil jeg bare gøre

Fx jeg vil dufte til kaffen når den står op
af posen
og gennemsyres af drømmen om næring
i duften

Generelt jeg vil bade i flod af varmet vand
til byen ja og have mit net
sat op i floden

Også jeg vil høste med sanser og bade men
hvilke skygger her holder mig
nede og tvinger ja tvinger mine bølger flade?

 
 

Flere bidrag