Brusehoved
Jeg skåler mine hænder under strålen
min ryg skyder ud og ligner guds
Jeg sparker mig ud af min mor
og genkender havets rumfang
stjernernes fulde vægt
Jeg har forstuvet samtlige led
en planlagt sprængning
der hiver i jorden som
et radiofyr i vinden
Jeg går ud foran din bil
din bil deler sig i to om min hofte
nakkestøtte for og bag, tungebidsel,
springvand af kølervæske
Der går intet af mig
der går en splint af livets træ
Jeg dumper vand i vand
for at få det i tale
plat jeg ændrer verden
krone jeg æder din kyst
Bras
Et barnesæde i en Volvo Amazon;
vulkaniseret gummi
Solen brænder skydækket væk
bliktaget klikker, høsten slår fejl
Under forskudte årstider
kremerer vi fugleskræmsler, marker,
overfalder gamle mennesker
og bander af os selv
Dynamic Random Access Memory
Natten efter reklameforbudet
går jeg igen i indre bys biografer
med stillbilleder af min færd
over lysavisernes tonstunge ophæng
Under mig ligger hun hen i mørke
og gør sig til med sin døgndrift
af kropsvarme metrostationer
og okseblodsfontæner
der aldrig skal slukkes
og derfor må regnes blandt
denne verdens vidundere
Under mig ligger byen
som et hukommelseskort
et stykke forældet teknologi
hvorfra hele blokke
kobberfarvede ram forsvinder
som lyd når nålen
trækker sig ud af pladens rille
under mig ligger et menneske
der er kommet
for at blive
tilintetgjort
i sløret af lys
der opstår når
snefnug blinker indforstået
til hinanden