Rebecca Linnemann: Rødlyset bag kinden, når man holder en lommelygte i munden, skinnende gennem flæsket

1.

En sult om morgnen
efter brød, efter
juice,
efter frelse
ordløst i hovedet, helt blank
rødlyset lysende gennem skindet
ind mod roden
jeg næres af blankheden
under blusen under flæsen vokser
mit røde bryst
åndende cigaretternes varme
indad
trækker vejret
ind i
gennem din ryg

ikke se for længe
i
hendes øjne
deres pigestråler
stråler
slikker det ensomme i sig
jeg tar forsagtheden til mig som man sværmer
mod lampen
alt lyset
bag
det tykke
brystfedt
jeg har så mange laster

i daggryet ligger jeg i mit sind
snart fatsvag
snart helt afklaret
af at stirre med øjnene

du skal ødelægges
med mine
meget små bryster
mine fine fingre
klik klik
når de gnider vreden
gnider indersiden
af
varmen

hold mig

 
 
 
 
 
 
2.

Hånden
forknyttet
ude at stand til at nyde
hver evig eneste dag tænker jeg på dig
med den møjsommelige smerte
af
blod vældende
de ophævede årer
mine svedige fingre

under andres nærvær bliver jeg tom

som at ligge under glas
at lægge sig under glas
jeg mener ikke min generthed
jeg tror ikke jeg mener min generthed
de stille timer
jeg faldt i søvn på sofaen hos
min mor
meget længe
et aftenlandskab set fra vinduet
ingen nat, kun mørke og lysets aftagen
svagt deprimeret
at lægge ansigtet mod hendes stive nakke
gemme det der
til åndenøden kommer
brændende rød
kropsvarme
under sofapuderne
tætte luftrum

fra vinduet:
et biltag dækket af
regn
et svagt rødt lys berøring
af mørket
afklædte mig på det
aflukkede værelse

 
 
 
 
 
 
3.

Det der er tilbage
er at ville skåne
lidt sved på overlæben

køkkenet var varmt af den åbne ovn
under stukken
jeg klæbede papiret af kagerne
for at undgå at se ham i øjnene,
der var blevet smallere, fugtige,
noget sprunget af ydmygelse, de indslumrede minder,
sindige vold
stirren
blottede mig
tilbagestræk i halsåren
tics
adskilte den mørke glasur
vores ungpigehåndled

knugende sig af bekymring

himlen udfolder sig af vand
gråhvide blomster

kluden vrides op
 
 
 
 
 
 

Flere bidrag