Redaktionelle tekster

Hver måned udgiver Slagtryk en redaktionel kommentar, hvor redaktionen er lidt mere end en usynlig gatekeeper for ny poesi og kortprosa. Vi bringer her relevante emner op inden for lyrik, tidsskrifter, litteratur og Slagtrykredaktionens egen verden.

september

Redaktionelt september 2017

- ved redaktør Erik Scherz Andersen
Som redaktionsmedlem i Tidsskriftet Slagtryk handler det r i m e l i g meget om teksten – digtene og prosaen – det indsendte bidrag og de publicerede tekster.
Men af og til handler det u r i m e l i g meget om økonomi, planlægning og logistik.

Et tidsskrifts økonomiske grundlag er usikkert. Slagtryks økonomi er usikker. Ergo er Slagtryk et grundlag. Du ved godt hvem fejlslutningen bygger videre på, og samtidig står en GAS* konstruktion autoritativt i første del af ligningen. Og det er ellers ikke fordi det vrimler med autoriteter i ligningen. Slagtryk baserer sin økonomi på et årligt beløb fra Statens Kunstfonds tidsskriftsstøtteudvalg og resten er små kortslutninger i forbindelse med arrangementer, projekter, nye ideer. Vores tilknytning til Kronstork? De er vores venner.

Det vil være så sædvanligt at nævne poesiens trange kår under den kommercielle paraply. Men det er bare endnu en GAS konstruktion og ikke tidsskriftet værdigt. Ligesom digte på T-shirts, citater på kaffekopper eller et Slagtryk logo på en kuglepen eller klistermærke til din MacBook Pro.

Så nej, vi åbner ingen butik for at hente omkostningerne ved at publicere Tidsskriftet Slagtryk hjem. Måske kunne vi lave en klub? Den skulle have medlemsfordele til arrangementer i Literaturhaus, lydbøger hos Storytel, en forfriskning på Bobi Bar, køb af de seneste udgivelser på diverse mikroforlag. Det er bare sådan, at jo mere vi inkluderer for at gøre det attraktivt for den betalende, desto mere bliver det en medlemsklub og desto mindre en platform for ny kortprosa og poesi.

Vi kunne lave en abonnementsordning, der som en god gammeldags omnibusavis på nettet kræver login og betaling efter X antal læste sider. Men hvordan står den værdi i forhold til det redaktionelle arbejde, og forfatternes, såfremt vi forvandler 20.000 årlige besøgende til 200 årligt betalende abonnementer?

Vi kunne lave en crowdfunding – indtil vi igen skulle lave en ny crowdfunding?

Så uanset hvordan vi vender hver en krone, så er vi tilbage ved det rimelige og urimelige. Personligt ønsker jeg at bruge min tid på litteraturen, når jeg sidder i en redaktion på et litterært tidsskrift. Kan jeg tage det fokus for givet? Lad mig vende det om: kan du tage Slagtryk for givet?

I denne måned har vi søgt tidsskriftsstøtte – hvilket er en historie for sig med sidste års uforståelige afslag samt en regnskabsteknisk ændring i ansøgningsprocessen i år, der for anden gang på få år har sløjfet et års tidsskriftsstøtte for alle tidsskrifter i Danmark. På den måde blev tidsskriftsstøtten udløser for denne måneds Redaktionelt. Hvilket bringer mig tilbage til pausen, et hvil eller måske den afsporing som Thomas Glud benævnte digtlæsningen i vores Redaktionelt fra august. Måske er det en kortslutning at vi stiller os udenfor paraplyen. Redaktionens valg er at arbejde ulønnet. Langt de fleste bidrag publiceret i Slagtryk er uden et honorar til forfatteren tilfølge.

Og hvad kan du gøre? Er du læser, så del vores bidrag – send dem videre pr email, del dem på facebook, brug dem i undervisning, læs dem højt for dine venner, familie, kollegaer – og tal om dem.
Er du forfatter, så send os dit bedste. Hold niveauet højt, Slagtryk er intet uden gode bidrag.

  * GAS = genetiv, adjektiv og substantiv – – – –

LIVE SKRIFT – i starten af september måned afholdt Slagtryk en to timers LIVE skrift i forbindelse med REVERSE Poetry Festival. Fem forfattere deltog og du kan læse det færdige bidrag i denne PDF:

LIVE SKRIFT 2017 [1 MB]

En ny video blev publiceret i månedens løb. Se oplæsning ved Carl-Christian Perch-Nielsen og hør nogle hans tanker om god poesi i denne video.

august

Redaktionelt august 2017

- ved redaktør Thomas Glud
Vaner er en del af livet. De er den del af den strategi, der skal gøre livet nemt at leve. Måske er de ligefrem med til at gøre livet mere tåleligt. Hvem ved?

Vaner spiller en rolle i dette sensommernummer af Slagtryk. Jeg skal se, om jeg kan forklare mig.

Jeg læser vanerne ind flere steder. I Selina Rom Andersens Mary Alice er vanerne absurde ovre hos naboen: ”Hun kan sidde og gnave/ i en lysestump på sin/ veranda til langt/ ud på formiddagen”, mens de hos Thomas Rude Andersen ligner det ordinære, fluer fanget i kapitalismen, ”de er ligesom byer/ med biler i tænderne/ og albuer låst fast til caféborde”. Hos Anna Hechmann Knudsen fastlåses handlingsmønstre hos både den enlige og den gifte farmor i teksten At være krop for andre.

I Kajsa Mia Balk-Møllers Hareskår, udfordres tabuet gennem en dialog i tre dele. Hos Jeppe Mørch udsættes fodtøjets pasform i Ler over længere tids delirium og et øjebliks glemsel. Et forhold der vanligt er i overensstemmelse men her kører af skinnerne.

Jeg ser Slagtryk som et modsvar til vanerne, de indlejrede handlingsmønstre, motorvejene og folkevandringerne.

Derfor lægger jeg også tryk på, at denne måneds redaktionelt er en opfordring til at bruge læsningen af poesi som små ophold i din effektiviserede hverdag…

Poesi er en afbrydelse, en pause, et hvil. Ikke en overspringshandling, snarere en afsporing. Og når Slagtryk publicerer digte og kortprosa på nettet, hvor de er tilgængelige for alle, er det fordi vi tror på, at det gør en forskel at ligge dem der, hvor folk allerede befinder sig.

Poesien i Slagtryk adskiller sig selvfølgelig ikke nødvendigvis fra den poesi, du kan finde alle mulige andre steder. Opsøg den i alle de former, du har lyst til. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at har allermest brug for et tilt, når jeg sidder fast i mine facebook-notifikationer. En maskine der selv vælger, hvad du skal se, og hvad du ikke skal se.

Del Slagtryks og alle andres poetiske afbrydelser af konkurrencestaten.

Når du engang imellem kan finde en video-oplæsning og et interview, er det Slagtryks eget forsøg på at afbryde os selv på internettets præmisser.

ormene er på vej ind i dig/ det okay”, men vær ærbødig og rørstrømsk.

juni

Redaktionelt juni 2017

- ved redaktør Louise Sommer Hendriksen
Juni er årets første officielle sommermåned, men som så ofte før er den præget af ustadigt vejr og temposkift; opgaver der skal færdiggøres inden sommerferien kommer med hvad den end måtte byde på. Slagtryk holder sommerferie i juli, men vender tilbage i sædvanlig form til august.  
Juni har, som sidste måneds Redaktionelt også handlede om, også bragt Lille Bogdag med sig, som foregik på Østerbro i København. Her var Slagtryk repræsenteret ved en oplæsning og en paneldebat, og senere sad nogle af redaktionens medlemmer hos Forlaget Kronstorks stand, hvor vi var til rådighed hvis folk havde spørgsmål eller bare ville hilse og høre mere om Slagtryk. I føromtalte paneldebatten blev Slagtryk repræsenteret af Lasse Skjold Bertelsen, og her var vi positioneret over for tre andre tidsskrifter (Trappe Tusind, Atlas og Viktor B. Andersens Maskinfabrik) som internettidsskriftet med den hurtige proces fra forfatterens digtindsendelse til udgivelse. Når en forfatter sender et digt ind til Slagtryk, har redaktionen tre uger til at vurdere og debattere teksten. Hvis teksten bliver antaget, bliver den først udgivet som enkeltstående tekst på slagtryk.dk i løbet af måneden, og kommer derefter med i den samlede fil der udgør den pågældende måneds nummer af Slagtryk. Fra vi modtager en tekst til den er udgivet, går der altså kun ganske kort tid, og vi udgiver digte med få dages mellemrum, 10 måneder af året. Denne hastige frekvens er vigtig for Slagtryk.  
Vi vil have de digte vi publicerer ud til læserne så hurtigt som muligt, og vi publicerer som hovedregel digtene som de er, når vi modtager dem. Nogle forfattere har allerede fundet deres stil når de får deres første digt udgivet i Slagtryk. For andre er Slagtryk-digtet et skridt på vejen i deres udvikling. Da vi ikke har en redaktionel proces med forfatteren, så er det at være gatekeeper også en forpligtelse om at udvise respekt til forfatteren og lade teksten nå sine læsere når den er frisk i forfatterens hukommelse. Udkommer en tekst flere måneder efter vi har fået den tilsendt, skriver forfatteren måske på noget nyt og andet, og er måske ikke på samme måde interesseret i modtagelsen, læsernes umiddelbare reaktioner. Derfor synes vi det giver mest mening at udgive teksten så hurtigt som muligt, og ikke holde publiceringen hen i det uvisse.

Må din sommer blive fyldt med store læseoplevelser. Vi ses til august.

maj

Redaktionelt maj 2017

- ved redaktør Lasse Skjold Bertelsen
Om nogle få dage finder Lille Bogdag 2017 sted d. 3. til 4. juni i Den Fri Udstillingsbygning på Østerbro, og Slagtryk vil sammen med en lang række forlag og tidsskrifter være til stede for at fejre de mange initiativer, der med blod, sved og for nogles vedkommende årelangt arbejde trives og styrkes i disse år.

Vi står sammen med forlaget Kronstork, vores tilknyttede forlag, og vil som altid præsentere nogle af vore bidragydere som oplæsere. I år vil det være Marie Hjørnet Nielsen, der sidste år i november blev publiceret i Slagtryk for første gang med to korte prosastykker, og Johannes Lilleøre, der udover flere tekster i Slagtryk debuterede som romanforfatter på Lindhardt & Ringhof allerede i 2012 og senest har været aktuel med romanen Mårhund i 2016.

De seneste tre år har vi til Lille Bogdags scene forsøgt at finde et repræsentativt og bredt udvalg af oplæsere, der skal understrege, at Slagtryks litteratursyn er et mangfoldigt blik, der både har blik for de i tiden meste påtrængende udtryk i poesien og måske knapt så moderne men lige så påtrængende prosastykker og vice versa. Det har resulteret i oplæsninger af blandt andre Sofie Diemer og Jonas Okholm Jensen, der efterfølgende debuterede på henholdsvis Gyldendal og Forlaget Escho.

Men hvordan vælger vi egentlig blandt vore bidragydere, når der hvert år er omkring 70 forfattere at vælge imellem? Det er et spørgsmål, vi flere gange er blevet stillet til diverse arrangementer, i private henvendelser og i vores årlige brugerundersøgelser. For som det ofte er blevet pointeret, kender vi ikke altid og måske endda sjældent digterens eller prosaistens udtryk som oplæser eller erfaring med samme. Det har siden Slagtryks begyndelse været en altid spændende og udfordrende opgave, når vi enten selv har stablet et oplæsnings- arrangement på benene eller er blevet spurgt af andre folk bag arrangementer i fortrinsvist København og Aarhus.

Der findes ikke noget klart svar, der for den enkelte bidragyder kunne anskueliggøre, hvad vedkommende skulle gøre for at komme i betragtning. Derimod har beslutningen siden begyndelse balanceret mellem to forhold:

1. At bidragyderens tekst(er) –gerne i flere publiceringsrunder– har begejstret flest mulige i Slagtryks redaktion og stadig står stærkt (måske også flere år) efter den første publicering. De enkelte redaktionsmedlemmer noterer løbende forslag til oplæsere i et fælles Google document.

2. At det ikke altid er de samme bidragydere, der inviteres til at læse, hvad enten det er i Slagtryks regi, på redaktionens anbefaling eller med i andre sammenhænge såsom torsdage i det københavnske Literaturhaus eller til Hvedekorns oplæsningsreceptioner. Herunder handler det også om at sørge for, at tidligere bidragydere uden for Storkøbenhavn bliver spurgt og tillige fra Sverige og Norge.

Som det tidligere har været nævnt på Slagtryk.dk, Facebook og til vores egne arrangementer, har vi aldrig haft det som et bunden opgave i Slagtryks virke som tidsskrift og platform for ny litteratur at sørge for oplæsningsrækker i København og andre store byer. Vi har dog alligevel –forsøgsvist– selv taget initiativet, når enten lejligheden har budt sig ved invitationer eller ved selv at finde steder/lokaler, der har indbudt til en særlig oplevelse.

Oplæsningen er i sig selv såvel en kunstform som en distributionsform, hvor betydnings-forskelle hævdes og understreges, når man som tilhører oplever en digter fremføre ordene, så de enten gnistrer ved fortolkningen af den enkelte linjes musik eller pludselig står i et andet lys, hvor en tilsyneladende tyk ironi nu fremstår ganske ustabil og måske endda peger på en sårbarhed. Den slags forskelle mellem det oprindeligt aflæste og det nu opførte gør digtoplæsningen vigtig, og vi ser frem til at præsentere Marie og Johannes lørdag d. 3. juni mellem 14:00 og 15:00.

– – – –

Ekstra info angående Lille Bogdag: Slagtryks redaktion vil efter de to oplæsninger deltage i en paneldebat sammen med Magasinet ATLAS, Victor B. Andersens Maskinfabrik og Trappe Tusind om tidsskrifter og deres rolle generelt.

april

Redaktionelt april 2017

- ved redaktør Erik Scherz Andersen
Litteraturkritikkerne retter en del skyts mod egne rækker i disse måneder. Dagbladsanmeldelser er forlængst accepteret som en kvalificeret vurdering af en aktuel udgivelse, men ikke et egentligt sted for litterær kritik – og nyhedsmediers diskussion og samtale om litteratur handler mere om personer end værker.

Inden for det seneste år har Gyldendal lukket Kritik, Cappelens forlag udgiver ikke længere Vagant. Den redaktion valgte at stå på egne ben og Salon 55 er sidenhen blevet en del af Vagants redaktion. Der findes fortsat et par tidsskrifter med kritik og læsning som sit fokus, de fleste er knyttet til et universitet, enkelte til et forlag; alle oplever ca. samme udfordringer: økonomien hænger ikke sammen i forhold tiden til at gennemredigere artikler – og endnu vigtigere: læserne holder sig væk og de litterære diskussioner sker andet steds (f.eks. Facebook jf. Martin Glaz Serup i Standart).

Tidsskriftet kan udgøre en mangfoldighed, det kan være en platform til at afprøve ideer, en mødeplads, et sted for dialog. Men hvis tidsskrifterne ikke føles tidssvarende, ikke kan opfylde hvad andre steder giver af muligheder for netop dialog, samtale, inspiration ved læsning af litteratur, så er læsere og kritikere ikke loyale for evigt og rykker videre.

*

Anderledes står det til med tidsskrifter, der publicerer ny litteratur. Da Slagtryk i 2011 publicerede sine første tekster var der kun et andet tidsskrift med stabil udgivelsesfrekvens, der også var åbent for debutanter. Nu – i disse år – skyder der flere nye initiativer op og vi er på vej til før-digitale tilstande, hvor selv byerne får deres egne kanaler (Københavnske Istidende / Tidsskriftet Å). Slagtryk hylder denne mangfoldighed og glæder sig over, at Hvermandag.dk lykkedes med endnu en crowdfunding. Skal vi have et dynamisk, frit og alsidigt litteraturlandskab, så skal nye initiativer gødes og ældre sikres en kontinuitet – uanset om der er tale om tidsskrifter i snæver eller platforme i bred forstand. Det havde vi ikke for 10 år siden.

De nye tidsskrifter, der er opstået de seneste år er kommet uden for de etablerede institutioner. Og som med de fleste nye initiativer inden for litteraturen er de startet på frivillig basis, af ildsjæle, måske studerende. Nogle af de nye tidsskrifter er tænkt på en anden måde – måske ud fra en vision eller af uvidenhed. Men vi mangler endnu at se en holdbar model, der kobler sund økonomi til tidsskriftet. Det gælder også Slagtryk. Og flere tidsskrifter skal tænke det digitale perspektiv med, ellers vil nye såvel som ældre tidsskrifter lide samme skæbne:

  • Læserskaren vil være begrænset af geografi og (omkostningstung) distribution
  • Udbredelsen og indflydelsen vil forblive marginal med den svære eller eksklusive tilgængelighed
  • Dygtige, erfarne redaktører rykker efter få år til betalte jobs, og efterlader initiativerne ufærdige, uforløste

– – – –

Redaktører: Thomas Glud er nyeste redaktør i Slagtryk. Han arbejder til dagligt på Vejle Bibliotek og Litteratursiden.dk. Ifølge Thomas er det nødvendigt, at litteraturen rækker ud i verden – æstetisk, politisk, socialt eller kritisk. Læs mere i afsnittet Om Redaktionen.

marts

Redaktionelt marts 2017

- ved redaktør Lasse Skjold Bertelsen
Tværs gennem dette seneste nummer af Slagtryk finder man tre tekster, der har det til fælles, at de indoptager, citerer eller måske sampler en anden form for tekstmateriale.

I Isabella Balanchi og Annette Sommers bidrag ligger der en interesse i eller en nødvendighed ved det at definere et givent ord/begreb i dets semantiske betydning. Det er ved ordbogsopslagets umiddelbart kølige og måske endda retskafne angivelse af, hvad dette ord nu end må betyde eller konnotere.

Annette Sommers tekst eller to om ”erkendelse” og ”hovmod” indledes med et ordbogsopslag om førstnævnte begreb afgrænset ved den fonetiske eller spærrede skrift samt den skiftende kursiv og har sproget selv for øje i historien om den blodtrykssyge fru Rask, der til trods for sin ildestedte plads i rullestolen nu kan koncentrere sig fuldt ud om det at høre og læse og skrive ordforklaringer så præcist som overhovedet muligt. Fru Rask går systematisk til værks, og i sit arbejde med definitionerne og de bedst muligt formulerede forklaringseksempler, finder hun, at: ”Når videnskab er bedst, producerer den resultater, der mere eller mindre hiver tæppet væk under den hidtidige erkendelse.”

Fru Rask anser sig selv som forsker udi sproget, og det er bemærkelsesværdigt, hvorledes hendes hjerne som beskrevet i teksten synes at være som samfundet selv og dets ønske om metodisk afklaring ved dens spaltning af tænkning og følgende definition ved at ” indrømme” noget som ”forklarlig, tolkelig, tydbar, anskuelig og forestilling, indsigt, viden eller mening”, hvor kontrasten mellem det pragmatiske afkodelige og det at hive tæppet væk under noget måske er tekstens udsagn om Fru Rasks arbejde, der ifølge hende selv puster det berømmede franske akademi i nakken i kampen om den endelige definition af alt.

Som en anden vigtig kontrast sidder en vis professor Johnson i byen Fiskebølle og har alt andet end begejstring til overs for det selvsamme arbejde med definitionerne, som han er ved udarbejde. ”Hovmodet” er hans ordbogsopslag, og definitionerne er for ham urokkeligt forbundet med en lang række formuleringer af regler i sproget. En fonetisk sensibilitet over for bogstavet h volder ham især kvaler, og lige så vigtigt er det for ham, at han kan agere dommer overfor, hvilke ord der nu