Redaktionelle tekster – Side 11

februar

Redaktionelt februar 2018

- ved redaktør Thomas Glud

Jeg holder aller mest af at læse. Øjnene glider hen over ordene og farver og billeder og lyde springer op omkring mig i forventede og overraskende konstellationer. Jeg synes jeg hører en solsort, men så er det en ugle. Jeg synes båden vipper, men så blæser det slet ikke.

Jeg synes jeg er herre over ordene, deres betydning, billederne, historien, musikken og meningen med det hele. Men så er det alligevel ikke kun mig, der læser og bestemmer. Det er mig, der læser. Det er mine øjne, placeret i to af kroppens små hulrum i hovedet, der læser. Det er min krop, der læser, indlæser signaler, som dannes til billeder, former, mønstre. Men når jeg læser, blandes teksten op og hele mit liv bliver til et landskab for læsningens intervention. Jeg er ikke herre over min egen forståelse. Læsning er intervention.

Læsning er intervention, fordi læsning sætter sig i kroppen. Uanset, hvad den betyder. Ofte er jagten på, hvad en tekst betyder, en anti-læsning. En ikke-læsning. En ødelæggelse af teksten holdt ud fra kroppen. Bestem ikke over teksten, men lad teksten ryste dine følelser, dine ord og din verdensfornemmelse. Når du læser, skal du ikke forstå, du skal mærke efter. Du skal se efter. Teksten er et spejl.

Læsning er spejling. En læsning eller at læse er at lade sig læse, åbne op og lukke teksten ind. Når du lukker teksten ud igen, (hvis man kan tale så bogstaveligt om tekstens vilde galop ind og ud af dine erfaringsrum) er der skabt lige så meget betydning i den læsende krop, som der er skabt betydning i den fikserede tekst. Læseoplevelsen er summen af det indre og det ydre. Du er ikke alene. Heller ikke når du læser.

Jeg er et rum for betydning. Alle de oplevelser som jeg har haft, bliver grundlæggende vigtige for læseoplevelsens facit (vel og mærke ikke tekstens kvalitet. Det kan let forveksles, men der er en bevidsthed til forskel. Det skal skrives bag øret). Det betyder for læseoplevelsen at mine erfaringer danner små bakketoppe mens min naivitet skaber dybe kløfter. Lydene kan være stumpe og synet er sløret eller forvrænget, betydningen arbitrær modsat det klare udsyn og den brede forståelse på udkigsposten. Læsning sætter erfaringen i spil som en intervention og spejler det hele foran læseren.

Selvom jeg aldrig får opdraget teksten til at sidde stille, når jeg læser den, læser jeg videre. Indeni har en række tekster sat sig fast.

december

Redaktionelt december 2017

- ved redaktør Lasse Skjold Bertelsen

2017 er nu ved at være omme, og Slagtryk holder velfortjent ferie uden publiceringer i januar måned. Det er for mig at se en velfortjent pause for os i redaktionen, hvor vi kan gøre ophold, vurdere det den omfattende mængde af tekst og ikke mindst holde dommedag over os selv, som nogle af os gør med de forkætrede nytårsfortsæt. Samtidig er det et øjeblik, en pausering, hvor Slagtryks indbakke igen bliver fyldt til randen med alle mulige og umulige bidrag.

Siden Slagtryks begyndelse har vi været glade for de høje frekvens af bidrag, der bliver sendt til os. En frekvens, der igennem de seneste syv år tilmed har været ualmindeligt stabil. Når vi som redaktion ved juletid samler op og zoomer ud for at betragte tidsskriftet lidt på afstand, er det hvert år en smule bemærkelsesværdigt, at det samlede antal af bidrag ligger mellem 380 og 420 indsendelser.

Det er således en solid tekstmasse, vi gennem året dykker ned i. Og det er i sig selv et fundament, vi står på, at interessen for ikke bare at læse men også for at blive publiceret i Slagtryk i hele tidsskriftets levetid har været konstant og ganske stabil. Vi i Slagtryk har fra tidsskriftets begyndelse ikke villet stille os tilfredse med én kreds, én litteraturpolitisk agenda, én måde at skrive på for at formulere det nogenlunde kortfattet. Omvendt er vi et organ for, hvad der reelt foregår uden topstyring fra vores side eller med en pegefinger i tekstens margin, hvor Slagtryks læsere med vold og magt skal vide, hvad vi har af læsninger eller fortolkninger (eller endnu værre: intentioner) som redaktion, som gatekeepers.

I det samlede felt af indsendte tekster er der naturligvis gengangere, som vi altid hilser velkomne uden nogen garanti for, at der er plads i spalterne og the scroll. Vi peger heller ikke på spørgsmål om retfærdighed af den ene eller anden art, ligesom vi, hver gang en skrøbelig tekst er at finde i indbakken, diskuterer teksten og dens kvaliteter. Vi føler os i vores fællesskab af redaktører overbeviste om, at den grundlæggende funktion, vi varetager, handler om en åben og samtidig konfronterende indstilling til, hvad vi bliver præsenteret for.

I skrivende stund er der siden den redaktionelle afslutning d. 10. december tikket 12 bidrag ind, og vi glæder os til at læse endnu mere og endnu flere digte og prosastykker i det kommende år 2018, hvor vi også ønsker at barsle med nye idéer til tidsskriftet Slagtryk, så den tillidsvækkende stabilitet også kan være et fundament for Slagtryks plads, udvikling og virke.

november

Redaktionelt november 2017

- ved redaktør Louise Sommer Hendriksen

Det er november, og det meste af måneden har været kold og regnfuld. Den fysiske krop priser sig lykkelig over en god, regntæt vinterfrakke og et par støvler, der kan holde kulden og fugten borte og fødderne varme.
Kommunalpolitikere har hængt i valgplakater; nogle er kommet i by- og regionsråd, andre er ikke. Dansk frugt og grønt er sværere at få fat på i supermarkeder, sæsonen er slut, nu er der kun æbler, rodfrugter og kål tilbage. Sommertiden sluttede i sidste måned og kroppene er ved at vænne sig til den nye rytme. Nogle vænner sig også til mørket, andre taler konstant om deres sollængsel.

Slagtryk udkommer på sædvanlig vis. Redaktionens indbakker fyldes med tekster, teksterne vurderes, svar sendes, og nogle af teksterne publiceres, for derefter at samles i en pdf-fil i månedens sidste dage. I denne måned har vi modtaget og publiceret en række gode bidrag:
Axel Isagers ”Mit værste mareridt er at stå op” præsenterer en hypersensibilitet over for indtryk og en sproglig ophøjning af hverdagselementer, som det ses i titlen, der blander det vågne med det drømmende, eller som det ses i det helt vidunderlige ” en guru i at følge cykelstierne op til skyerne” og den højeste drøm, som er et sted hvor der er gratis kebab, en sky hvor der er gratis kaffe. Desuden: at flytte i lejlighed med sin kæreste og gøre opgangen til en magisk portal. Samtidig er der en magtesløshed til stede, og sensibiliteten, det magiske og det magtesløse væver sig fint ind og ud af hinanden gennem teksten.

Cecilie Lolk Hjort har skrevet ”FØRSTE MANDEDIGT (jeg vil forsvare min manddom som en elefant børster en fugl forsigtigt af sin ryg)”; et vildt og vredt ridt, der betragter og tordner mod toxic masculinity, den giftige manderolle hvori ”alt er koketteri for alfahannen som alt er mørke for piraten der klapper øjnene af sig selv”.

Også Kathrine Marie Schnell bringer med sine tre tekster en fin sensibilitet og detaljeopmærksomhed. Fra en gåtur hvor du’et og jeg’et er i omgivelserne og omgivelserne er i du’et og jeg’et, over en messiasscenes lokkende opstilling til kålormens besjæling: liv og sorg.

I Joan Kirk Jensens tekst er der et vi og et han, men der er også frygt, miskommunikation og akavethed. Læseren bliver gjort næsten pinligt bevidst om hvad der bliver spist, hvilket tøj folk har på, hvor de kører hen med ham, men hvad der ellers foregår ligger usagt og antydet.

Brit Caroline Pallesens ”flodheste er notorisk nærsynede dyr” er en kort og kuriøs tekst om en navnløs, eller i det mindste navneudfordret, flodhesteunge.

Sidst, men ikke mindst, er ”dit sted” af Anne Katrine Bagai en tekst henvendt til samhørighed. Et du, og et jeg der betragter og nærmer sig dette du i tekstens første del, og et vi med ribsspisning, hvisken og fingerfletning i tekstens anden del.

I begyndelsen af denne november har Slagtryk desuden holdt vores første oplæsningsarrangement i samarbejde med Vesterbro-butikken Kihoskh og baren Rbabarrab, hvor de i Slagtryk udgivne digtere Carl-Christian Perch-Nielsen, Yvonne Neseth Eriksen, Kajsa Mia Balk-Møller og Jonas Okholm Jensen læste op. Kihoskh og Rbabarrab sørgede for lokaler, plakat/grafik og god stemning, publikum mødte talstærkt op og lyttede opmærksomt, og det var alt i alt en fin aften, som vi håber at gentage.

oktober

Redaktionelt oktober 2017

- ved redaktør Thomas Glud

Redaktionelt stiller i oktober spørgsmålstegn ved, hvad litteratur, tekst og læsning er? Betyder det digitale noget for litteraturen?

Tekster i Slagtryk bevæger sig ikke altid anderledes end tekster, der trykkes på papir. Alligevel er det vigtigt at understrege, at de bliver publiceret på det digitales præmisser – forgængelighed, hastighed, en varierende opsætning i forhold til, hvilken skærm der læses på og sidst men ikke mindst, muligheden for at folde sig ud og indeholde eller optræde gennem andre medier.

Slagtryk publicerer også video med interviews og oplæsning, lydproduktioner og hypertekst. Sidstnævnte var senest en realitet til det fælles liveskrift under Reverse festivalen som blev afholdt i september.

Når Slagtryk forsøger at udnytte de digitale muligheder, er det fordi vi arbejder for et udvidet litteratursyn, hvor lyd, billede og video også kan være litteratur. For hvad er litteratur i en tidsalder, hvor alle former for fysisk materialitet udfordres af det digitale? Helt konkret er fx hyper-liveskriftet fra Reverse en udvidelse af teksten, når der linkes til live-opdatering på, hvor det lyner henne i verden netop nu. Det er et tillæg til litteraturen. Et forsøg på at berige teksten med en merbetydning.

For læseren gør det det, at den tekstlige opmærksomhed skærpes. Det er en nødvendighed, da Slagtryk nødvendigvis læses side om side med Facebook, Instagram og Youtube under åbne faner. Og hvis internettets støj er poesiens modsætning på samme måde, som det håndskrevne digt under ahorntræet i Central Park er en inkarnation af poesien, så må de begge to være usande fremstillinger fra yderfløjene. De forvrænger med andre ord poesiens mulighed for at blive læst med åbne øjne.

I Slagtryk fordres litteraturen qua sin digitalitet til at være aktuel og forgængelig i samme læsning. Og selvom det digitale ikke er Slagtryks eksistensberettigelse, spiller det digitale en rolle for, hvordan vi i dag former og læser litteraturen. Et sted dér, mellem digitalitet og litteratur, slår Slagtryk på tromme.

– – – –

Ny arrangementsrække med Slagtryk og KIHOSKH / Rbabarrab. Fire digtere læser op 1. november på Sønder Boulevard 53 i København. Se Facebook event.

september

Redaktionelt september 2017

- ved redaktør Erik Scherz Andersen

Som redaktionsmedlem i Tidsskriftet Slagtryk handler det r i m e l i g meget om teksten – digtene og prosaen – det indsendte bidrag og de publicerede tekster.
Men af og til handler det u r i m e l i g meget om økonomi, planlægning og logistik.

Et tidsskrifts økonomiske grundlag er usikkert. Slagtryks økonomi er usikker. Ergo er Slagtryk et grundlag. Du ved godt hvem fejlslutningen bygger videre på, og samtidig står en GAS* konstruktion autoritativt i første del af ligningen. Og det er ellers ikke fordi det vrimler med autoriteter i ligningen. Slagtryk baserer sin økonomi på et årligt beløb fra Statens Kunstfonds tidsskriftsstøtteudvalg og resten er små kortslutninger i forbindelse med arrangementer, projekter, nye ideer. Vores tilknytning til Kronstork? De er vores venner.

Det vil være så sædvanligt at nævne poesiens trange kår under den kommercielle paraply. Men det er bare endnu en GAS konstruktion og ikke tidsskriftet værdigt. Ligesom digte på T-shirts, citater på kaffekopper eller et Slagtryk logo på en kuglepen eller klistermærke til din MacBook Pro.

Så nej, vi åbner ingen butik for at hente omkostningerne ved at publicere Tidsskriftet Slagtryk hjem. Måske kunne vi lave en klub? Den skulle have medlemsfordele til arrangementer i Literaturhaus, lydbøger hos Storytel, en forfriskning på Bobi Bar, køb af de seneste udgivelser på diverse mikroforlag. Det er bare sådan, at jo mere vi inkluderer for at gøre det attraktivt for den betalende, desto mere bliver det en medlemsklub og desto mindre en platform for ny kortprosa og poesi.

Vi kunne lave en abonnementsordning, der som en god gammeldags omnibusavis på nettet kræver login og betaling efter X antal læste sider. Men hvordan står den værdi i forhold til det redaktionelle arbejde, og forfatternes, såfremt vi forvandler 20.000 årlige besøgende til 200 årligt betalende abonnementer?

Vi kunne lave en crowdfunding – indtil vi igen skulle lave en ny crowdfunding?

Så uanset hvordan vi vender hver en krone, så er vi tilbage ved det rimelige og urimelige. Personligt ønsker jeg at bruge min tid på litteraturen, når jeg sidder i en redaktion på et litterært tidsskrift. Kan jeg tage det fokus for givet? Lad mig vende det om: kan du tage Slagtryk for givet?

I denne måned har vi søgt tidsskriftsstøtte – hvilket er en historie for sig med sidste års uforståelige afslag samt en regnskabsteknisk ændring i ansøgningsprocessen i år, der for anden gang på få år har sløjfet et års tidsskriftsstøtte for alle tidsskrifter i Danmark. På den måde blev tidsskriftsstøtten udløser for denne måneds Redaktionelt. Hvilket bringer mig tilbage til pausen, et hvil eller måske den afsporing som Thomas Glud benævnte digtlæsningen i vores Redaktionelt fra august. Måske er det en kortslutning at vi stiller os udenfor paraplyen. Redaktionens valg er at arbejde ulønnet. Langt de fleste bidrag publiceret i Slagtryk er uden et honorar til forfatteren tilfølge.

Og hvad kan du gøre? Er du læser, så del vores bidrag – send dem videre pr email, del dem på facebook, brug dem i undervisning, læs dem højt for dine venner, familie, kollegaer – og tal om dem.
Er du forfatter, så send os dit bedste. Hold niveauet højt, Slagtryk er intet uden gode bidrag.

* GAS = genetiv, adjektiv og substantiv – – – –

LIVE SKRIFT – i starten af september måned afholdt Slagtryk en to timers LIVE skrift i forbindelse med REVERSE Poetry Festival. Fem forfattere deltog og du kan læse det færdige bidrag i denne PDF:

LIVE SKRIFT 2017 [1 MB]

En ny video blev publiceret i månedens løb. Se oplæsning ved Carl-Christian Perch-Nielsen og hør nogle hans tanker om god poesi i denne video.

august

Redaktionelt august 2017

- ved redaktør Thomas Glud

Vaner er en del af livet. De er den del af den strategi, der skal gøre livet nemt at leve. Måske er de ligefrem med til at gøre livet mere tåleligt. Hvem ved?

Vaner spiller en rolle i dette sensommernummer af Slagtryk. Jeg skal se, om jeg kan forklare mig.

Jeg læser vanerne ind flere steder. I Selina Rom Andersens Mary Alice er vanerne absurde ovre hos naboen: ”Hun kan sidde og gnave/ i en lysestump på sin/ veranda til langt/ ud på formiddagen”, mens de hos Thomas Rude Andersen ligner det ordinære, fluer fanget i kapitalismen, ”de er ligesom byer/ med biler i tænderne/ og albuer låst fast til caféborde”. Hos Anna Hechmann Knudsen fastlåses handlingsmønstre hos både den enlige og den gifte farmor i teksten At være krop for andre.

I Kajsa Mia Balk-Møllers Hareskår, udfordres tabuet gennem en dialog i tre dele. Hos Jeppe Mørch udsættes fodtøjets pasform i Ler over længere tids delirium og et øjebliks glemsel. Et forhold der vanligt er i overensstemmelse men her kører af skinnerne.

Jeg ser Slagtryk som et modsvar til vanerne, de indlejrede handlingsmønstre, motorvejene og folkevandringerne.

Derfor lægger jeg også tryk på, at denne måneds redaktionelt er en opfordring til at bruge læsningen af poesi som små ophold i din effektiviserede hverdag…

Poesi er en afbrydelse, en pause, et hvil. Ikke en overspringshandling, snarere en afsporing. Og når Slagtryk publicerer digte og kortprosa på nettet, hvor de er tilgængelige for alle, er det fordi vi tror på, at det gør en forskel at ligge dem der, hvor folk allerede befinder sig.

Poesien i Slagtryk adskiller sig selvfølgelig ikke nødvendigvis fra den poesi, du kan finde alle mulige andre steder. Opsøg den i alle de former, du har lyst til. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at har allermest brug for et tilt, når jeg sidder fast i mine facebook-notifikationer. En maskine der selv vælger, hvad du skal se, og hvad du ikke skal se.

Del Slagtryks og alle andres poetiske afbrydelser af konkurrencestaten.

Når du engang imellem kan finde en video-oplæsning og et interview, er det Slagtryks eget forsøg på at afbryde os selv på internettets præmisser.

”ormene er på vej ind i dig/ det okay”, men vær ærbødig og rørstrømsk.