publicering; uden at vi ændrer noget i forhold til vores tilstedeværelse i dit (digitale) flow.
til februar for forfattere publiceret i Slagtryk. Det handler om feedback på tekster (forfattere imellem) og derved om noget af det redaktionen normalt ikke prioriterer. Se oplægsholdere, dato med mere på
. Tilmeld dig ved at skrive til sendind@slagtryk.dk (og forudbetal 100 DKK til vores konto 1551 – 11255744).
For Slagtryk er december måned den sidste i et publiceringsår. Uden at falde i alle tv-kanalernes og institutionernes “lad os se tilbage på året der gik”-kliché, ville det også være bemærkelsesværdigt slet ikke at standse op og gøre sig overvejelser om de i alt elleve PDF’er fra 2016. Om vores rolle som redaktører, det arbejde og ansvar der følger med. At nærme sig januar som (udover juni) er den eneste længere periode, hvor redaktionen holder pause og ikke læser bidrag eller skal være del af en løbende stillingtagen og diskussion til ny indsendt tekst, afføder helt automatisk overvejelser og tilbageblik.
Jeg har ikke tænkt mig at nævne nogle af de tekster, der står stærkest tilbage eller lave en liste over alt det, der kommer til at ske i 2017. Efter halvandet år i Slagtryk er jeg begyndt at forstå, at overraskelser forbundet med arbejdet ofte kommer uforudset, at det er en del af vores struktur, og at internettet er et rum for, at netop dette kan ske. Overraskelser kan være at åbne en mail med tekst, der slår en bagud, eller under læsninger opleve det givende ved at være en redaktion. Det handler også om ikke at lade arbejdet være et arbejde, i hvert fald ikke udelukkende. Den uforudsigelighed vil jeg gerne kunne give mig hen til.
Min opfattelse af Slagtryk er først og fremmest åbenhed: vi er uafhængige, vi er ikke fastlåst i et bestemt litteratursyn. Derfor nager det mig også lidt, at vi i Informations bogtillæg fra begyndelsen af december er beskrevet som et tidsskrift, der interesserer sig for litteratur, der vildleder. Det er sikkert taget direkte ud af vores egen selvskrevne tekst på siden, men afskåret fra al anden kontekst kommer det nemt til at lyde som en eksklusion af al den litteratur, der er noget andet.
Lad mig sige det på en anden måde: Slagtryk vil gerne de litteratur(er), der vildleder og vejleder på samme tid. Af frygt for at det lyder udviskende, ligegyldigt, er det måske mere klart at sige, at vildledelsen altså ikke er en præmis for os. Ligesom god litteratur ikke kan defineres på forhånd, men alligevel er så tydelig når man pludselig står over for den. At have præmisser for vellykket litteratur kan sammenlignes med at kvæle den, før den overhovedet er skabt.
Silja Henderson, Robert Henningsson, Frans Emil Holland, Fie Huusfeldt, Jesper Lindstrøm Jørgensen, Johannes Lilleøre, Glenn Bech Møldrup, Steffen Zeiner,
Hej Lasse, vi talte om at skrive vores redaktionelt sideløbende med temanummeret. Jeg tænker: hænger tidsskriftet sammen?
Skriften hænger sammen med tiden lige nu. tænker jeg. Tidens diskussioner nærer følelserne, og det viser sig i de tekster, vi modtager. At vi gerne ville være flere i redaktionen er en anden sag, og det at vi gerne ville gøre endnu mere for teksternes udbredelse ligeså. Det skal hænge bedre sammen. Hvad tænker du?
Jeg ved ikke om skriften i tidsskriftet hænger sammen. Og om det er tidsskriftets lod ikke at hænge mere sammen. Hvad kunne Slagtryk få ud af at redaktionen hænger mere sammen?
At noget hænger sammen er i så fald en for løs beskrivelse. Vil du ikke være mere konkret, så jeg ved, hvad du har i tankerne?
Jeg tænkte blot at få uddybet hvad du selv skrev: “At vi gerne ville være flere i redaktionen er en anden sag, og det at vi gerne ville gøre endnu mere for teksternes udbredelse ligeså. Det skal hænge bedre sammen.”
Grundlæggende hænger Slagtryk sammen som et organiseret tidsskrift med forskellige ansvarsområder tildelt redaktørerne hver især. Jeg ønsker ikke (og har det aldrig), at de udgivne tekster skal hænge sammen som tendens, genrer, whatever. Jeg ville gerne udgive flere hybridformer, men det kræver, at folk begynder at arbejde sådan.
Jeg hæftede mig også mest ved “at det skal hænge bedre sammen” som en del af Slagtryks organisering? Hvilket måske er et ønske om et stærkere fællesskab i redaktionen end det vi har kunne tilbyde hinanden gennem primært online møder over det seneste år?
Det digitale giver for så vidt gode mulighed for disse hybride former (er vi enige om) – er det mon Slagtryks undertitel “digte og kortprosa”, der holder tværæstetiske kunstnere fra at sende ind eller har de deres egne steder, egne strukturer for hvorledes de når et publikum, som er anderledes en litteraturens?
Et stærkt fællesskab er efter min mening altid at ønske, men der –er– dele af arbejdet med Slagtryk og hastigheden i forhold til publicering, svar og afslag, der fordrer netop denne online tilstedeværelse – især med redaktører andre steder i Danmark.
Slagtryks undertitels dage er måske talte, men jeg ville blive meget overrasket, hvis dette ikke blot var en lille del af en større og samlet signalværdi angående Slagtryks profil. Vi har forsøgt med temabaserede samarbejder mellem bidragydere før, men vi skal måske starte med kommunikere dette ønske mere bredt eller mere præcist.
Spørgsmål er også, om den tværæstetiske kunst ønsker at præsentere sig i tidsskrifter og ikke –ganske simpelt– i eget regi, på egen platform? Mulighederne er jo mange these days.
Ja, og jeg vil tilføje – på udstillinger – eventuelt med publikum i interaktion / dialog med værket – måske.
Slagtrykredaktionens onlinefællesskab har måske kun faglige fikspunkter og for få sociale? Jeg mener, de digitale communities jeg er og har været en del af, er også kendetegnet ved en deltagelse udenom kernen. Det genkender du sikkert fra de fora du begiver dig i.
Det kan der være noget om. Jeg vender tilbage i morgen.
Når jeg tænker over hvordan vi kunne have flere sociale onlinefikspunkter, så tænker jeg egentlig, at vores primære fikspunkt – Kongedokumentet [redaktionens oversigt over bidrag til læsning/ red.] – både rummer vores “faglige” og sociale fikspunkt, hvor samtalen både er på teksten, men også rummer vores personlighed, ideer og tanker om tekst. Det kan godt være det bliver lidt kort ved nogle bidrag, men alligevel?
Måske er det for fagligt orienteret til at tilfredsstille den sociale del af fællesskabet? Omvendt: vil det give mening at “opfinde/ opgradere” vores sociale knudepunkter online, når vi generelt har så mange sociale relationer og deltager i fællesskaber på tværs. Og det sagt på en anden måde: Kommer vi til at hænge bedre sammen hvis vi søger indad eller hvis vi søger ud mod andre ligesindede? Jeg ved godt hvad jeg helst vil, det har bare været tid der har manglet indtil videre.
De steder, jeg har bevæget mig på nettet, udspiller der sig en kompleks udveksling mellem personerne, deres holdninger, deres identitet, deres maskespil og diskussionerne, hvilket vores samtaler i Kongedokumentet til forveksling ligner uden masker, naturligvis. Jeg har svært ved at se, hvordan vi skulle bevæge os længere indad redaktørerne imellem, da vores forskelligheder bedst næres ud fra. Det er derimod i vores lille og interne fællesskab, at disse forskelligheder (smag, tilgang til det at læse, temperament, ambitioner etc.) træder i karakter?
Spørgsmålet er, hvordan man bedst muligt søger ud, og hvordan det kan undgås udelukkende at blive en københavnsk sammenhæng?
Samarbejder? Med teatre, biblioteker, museer, gallerier, koncertsteder, kontorfællesskaber, herberger, kantiner, supermarkeder, etc. – altså både i og med litteraturen og på tværs af kunstarter; det åbenlyse og det uventede. Jeg er skeptisk, tror jeg. Hvad ville du svare på dit eget spørgsmål?
Retorisk ville jeg tilføje bordeller, vuggestuer, grillbarer, refugier og offentlige toiletter, men pointen består hovedsageligt i, at det indre liv, der foregår i hvilken som helst tidsskriftsredaktion (der vel at mærke ikke beskæftiger sig aktivt med nyheder og tendenser) kun har sig selv og hinanden. Jeg har ikke lige nu noget svar på, hvordan man skulle sørge for det udenfor København, men jeg tænker, at Slagtryk kan række ud til nogle initiativer og tænke sig selv på ny i det givne regi.
Det var iøvrigt dejligt at se hvordan forfatterne ville hinanden til Slagtryks feedback arrangement. (Ikke fordi vores bidrag hænger sammen eller forfatterne for den sags skyld hænger eller skal hænge sammen, men bare fordi at der er en søgen og bevægelse.)
Ok. Vi gik i stå? Smid et nyt emne op eller lad os fortsætte herfra: Skal kunsten være aktuel, skal Slagtryk? Eksempel: kunne vi med sigte på “aktualitet” spørge forfattere om at skrive til forskellige begivenheder (folketingsvalg, x factor, arbejdernes kampdag eller noget der lige er sket (fx sne, Skat skandale))?
Nej, jeg havde bare ikke tid i går pga. flere møder. Jeg svarer og spørger igen om nogle timer.
Jeg ved heller ikke præcist endnu, hvem man specifikt skulle række ud til, men jeg vil tænke videre over netop dét.
Men det er, som du nævner, skønt at se, når Slagtryks bidragydere ønsker at møde hinanden uden andet forudgående kendskab end hinandens tekster, og at samtalen bliver ved over flere timer. Jeg vil meget gerne lave et sådan arrangement med nye idéer en anden gang, for det giver energi at mødes på den måde.
Det er Slagtryks dobbelte fokus i en nøddeskal: forfattere og læsere – og nogengange er det den samme person. Vi prøvede et online forum af for 5-6 år siden, gad vide om det ville være interessant idag hvor kendskab er større og kritisk masse måske er stor nok til at holde et flow og en aktivitet kørende. I så fald ville jeg også have en ansvarlig i Slagtryk til at sikre aktivitet – for at tilskynde og motivere sammenhængen.
Altså også en mere aktiv udadvendt rolle for redaktionen. Eller en forfatterstafet, så engagementet var decentralt og uddelegeret til dem der får noget ud af det.
Du nævner aktualitet som en præmis eller en mulig opfordring til bidragyderne, som er noget, jeg kan huske, vi har diskuteret et par gange tidligere, og som vi også har set med Victor Chakravartys digt om bådflygtninge. Jeg vil gætte på, at der blandt vores læsere og bidragydere er mange meninger om, hvad en god tekst er og ikke er, og netop aktualitetskriteriet kan være et sted, der skiller vandene. I kraft af dens kobling med lejlighedsdigtet som genre ser nogen den slags som bundet til tiden, hvori det er skrevet. Omvendt vækker den slags holdninger (der godt nok kan lyde som en stråmand, når jeg sidder og skriver det her) det kontrære i mig, så jeg vil gerne tænke videre over den idé som et “lille tema”. Min første tanke er, at en eventuel begivenhed skulle udfolde sig over tid (folketingsvalg og -kamp eller X-Factor, som du nævner), så der er noget stof og eftertanke for flere end de hurtigste.
Jeg kunne godt lide idéen med forummet dengang, og der var nogle enkelte gode debatter, men det er vitterligt svært at holde den slags kørende uden at forcere diskussioner med skarpe vinklinger. Det er dog ikke umuligt, og du har muligvis ret i, at en redaktør som indpisker og moderator ville være på sin plads. Jeg tror bare ikke, at det er der, jeg ville lægge mit fokus som redaktør. Derfor lyder forfatterstafetten spændende, hvis man etablerede en disciplineret struktur, som vi en kort overgang gjorde det internt i redaktionen med Instagram.
Personligt er jeg ikke fan af at spænde kunsten for en vogn (aktualitet, dannelse, etc). Men som redaktør og med formidlingen af Slagtryk in mente kan det være en overvejelse værd at indgå i en nyhedsstrøm på andres præmisser. Vil teksten blive bundet til tiden? Ja det vil flere nok blive men det er de tekster vi publicerer idag også og det er ikke i sig selv et problem. Men de bedste tekster vil bevise der værd over tid og kun nogle af disse (tror jeg) kan vi gennemskue i den øjeblikkelige vurdering af den indsendte tekst. Jeg har ikke svaret, men jul bliver aldrig et tema ud fra aktualitet
Jeg har det principielt på samme måde, men Slagtryk må og skal være åben som legeplads, så litteraturen ikke på forhånd skal afgrænses af af netop principper. Lad os tænke over de muligheder i løbet af foråret.
I det hele taget er vores temaer og den slags idéer vel en form for dialog med bidragyderne. Call and response som en stadig udveksling?
Ja det kan man nok godt sige uden at alt er dialog af den årsag. Jeg tænker ikke vi skal lave flere temanumre om året, jeg kan lide publiceringernes frie rytme og den sjældne afbrydelse. Men du nævner ordet lejlighedsdigtning og det synes jeg giver mening.
Enig. Det drejer sig for mig om at gentænke det og ikke mere af det samme.
(Call and response : som i vi råber ud i skoven og så er der nogen der råber tilbage?)
Ha! Nej, det var dårligt billede på udvekslingen som at synge det samme refræn.
Mere kor! Flerstemmighed! Og popsange!
kan du se billeder fra vores feedbackarrangement i Forfatterforeningens smukke lokaler.
: Cathrine Thordal Voss har valgt at trække sig fra redaktionen. I næste måned løfter vi sløret for en ny redaktør.
Har du overvejet, hvad der skal til for at være i Slagtryks redaktion, og er det noget du kunne tænke dig? Vi søger løbende medlemmer, og det kan du læse mere om her:
