Solens nys som et murmeldyr
jeg vil se den rå røg i et kor, jeg dirigerer ud fra varmen i mit venstre øre
vores rebusevner røber, hvordan vi sover i den ultimative fosterstilling
i hver festsal har de enøjede dækket op til kys.
Fra sit skjul sender døden 250 breve
blot en blund til at tage toppen af latter fra et køn af muler
udenfor sniger natten smerten gennem et sigte
selv hvis hvert råb begyndte at klukke
kunne deres stemmer stryge gennem håret som fingre.