Robert Henningsson: Fem digte

Profetisk vanvid på repeat

At høre alting før det kommer
tyde hvert skridt du gik
vokse sig ind i de ubekendte
rygende pistolers mundinger
at have fire maver at tilbyde hvert øje
som nælder marcherer ind i med syn
imens følelser hepper som var der et mål
mellem kløfter der kysser det lys hver dal har skærmet
for de ukendte fingre mulden knipser
fuld af robotters
sprog
et simpelt forslag – en anden retning
der giver lyden et ansigt at blafre med.
 
Et skår i en katedral af kvadratiske stjerner

Din stemme er en nåde af frydefuld nåde
når dugdråber i spind og jeg
er dækket til af vores til randen fyldte kop
og rystet af hymnisk
fællesskabsfølelse læberne tipper over
af mirabelleblomstring
i kumulus akkumulering
et skår ude af kontrol
under din bagagebærers brostenshumpende jubel
dit røgsværtede chesterfieldhjerte
kan jeg ikke gradbøje puppes hår med
dine øjne giver mig vagtsomme ornamenters tekster
de der kan åbne
den sitrende spaltning
mellem hoved og have
jeg har ingen rækker af fremmanede tinsoldater til at nedskyde dine kys
jeg siger ja til fuldmånen og fuldmånen
oplyser din græske tragedie
så du hjemvendt
må krølle alle ord sammen
i elsker.
 
Jeg går aldrig jeg kommer bare

Jeg har tusinde maver at svømme i
bevæger mig bare en lille smule
ud af en hulens masse nætter
hver morgen at bringe alting i orden
og finde tilbage i samme rille
hver nat at folde billederne ud i deres rette perspektiv
som om knæerne ryger en glæde i sig selv ved at kravle
ind i den elastiske jubel stjernerne gendanner billeder med
oceanernes koralrev trykker et komma på indersiden af mine øjenlåg
jeg går aldrig jeg kommer bare.
 
En gave af mos på din grav

Jeg møder op til et valg, jeg har truffet før
ikke bare for den kuffert du var
men for alle hysteriske hyacinter og tilfældigt
henkastede tulipaner
der er gud hjælpe mig små hvedekerner i den tyndskid
for tiden slikker sine sår som en køter
jeg tænker på dig, som et skellet lyset siver ud af
og som et lys løfter du dig ned i min krop
som et kors af opdrift
går mit koma helt op i kip.

Rum fyldt af tyve

21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21

Flere bidrag