Robert Henningsson: To digte

1. 1. de søde jordbær de søde jordbær Din
tand er diadem de røde roser de røde roser et
skøjtesikkert dogme de dødes kranse de døde
dødes døde kranse de dødes døde døde
kranse de døde ja de døde dødes kranse

din dømmekraft var sne gift ja gift lykkelig
lykkelig gift ja gift 
da brevet blev skrevet.
lykkelig gift gift lykkelig ja lykkelig gift 2.
2. elskede elskede Tuen viser os hvor tæt det
evige livs krone det evige livs krone

frakken snuser blokvogn de dødes kranse de
dødes kranse 
mens alpestrømpen dækker de
røde roser de røde roser 
det gamle varsel.
blev en helgen blev en helgen 3. 3. de
søde jordbær de søde søde jorbær 
Skudet
vugger stadigt de røde roser de røde roser fra
mundingen af en pistol af hele sin sjæl af hele
sin sjæl 
hver bølge du traf blev ulykkelig blev
ulykkelig blev så ulykkelig 
i søhestens navn.

 
 
 
 
 
 
 
Det lagen var så hvidt Det lagen var så rent
Når daggryet brager Det lagen var så hvidt i
nøgne basunribs Det lagen var så rent snitter
du havet af sårenes øer Det lagen var så
hvidt 
til flyvåbnet bliver din hørives øje Det
lagen var så rent 
så mange små haver falder
alene Det lagen var så hvidt og finder i
gabende hul Det lagen var så rent sin vinder
Det lagen var så hvidt Det lagen var så
rent 
Dog hundrede terrængående konger Det
lagen var så hvidt 
bortgiver gerne løvernes
hule Det lagen var så rent Så rent og
hvidt så rent
 Ordpupper åbner jordens indre Det
lagen var så hvidt 
giv ikke deres guder endnu
en krig Det lagen var så rent der kun
rummer hjemvind og afsind Det lagen var så hvidt
Det lagen var så rent Kæmper tog brynjer
Det lagen var så hvidt af den grumme krumme
Det lagen var så rent og inden hver
jordkilometer river Det lagen var så hvidt
stødtænder brændenældemægtigt Det lagen var
så rent 
ned i sin revne Det lagen var så
hvidt
 er din pudehelt antændt Det lagen var
så rent
 i gudernes billed Det lagen var så hvidt
Det lagen var så rent Åh, reneste ravsødme
ægger til bryllup Det lagen var så hvidt
avleremmen kigger sit Josefskridt Det lagen var
så rent 
gennem hvert indspændte hul Det lagen var
så hvidt
 Det lagen var så rent Fremad, en
dødvægt forlader sin brysteholder Det lagen var
så hvidt 
stryger mærkedage nedad din ryg. Det
lagen var så rent Det lagen var så hvidt
Det lagen var så hvidt og rent.


 
 
Digtet er fra en endnu uafsluttet serie under arbejdstitlen Eriphyles jordefærd.

 
 
 

Flere bidrag