Han optager lyden af biers vejrtrækning med sit apparat. Biers brystkasser har en anden stabilitet end først antaget. Blot fordi noget er småt, kan det godt være solidt. Han er anstændig. Han lægger øret til kuberne. Dupper på den lille mikrofon med tre flettede hår.
En gang hvert halvår inviterer han vennerne hjem. De sætter sig, og så tænder han for lyden. Det lyder som bittesmå dråber hurtigt prellende af på trommeskind, mener en. En anden tager sig til panden, kan ikke holde så mange små hjerter ud. Han tænker, at et hjerte så småt, engang imellem ender som perle i en østers.
Der er flere hundrede spor af optagelser, der lyder nu. Han har zoomet ind og ud på lydkilderne, så lagene tilsammen skaber et enormt rum. Flere af hans venner begynder at blive nervøse. Dette perkussive, flerlagede element er voldsomt at opleve og opleve i. Da de ankom, fik de et navneskilt sat på. En pin. Hvad de ikke vidste var, at der også i det var en mikrofon.