Vinteren varede en stor sort mands håndflade. Ville du ikke udtrykke det sådan?
Må huske at fortælle dig om det meste, som: jeg opsøgte en kvinde
der kendte til jodoform, til kaustisk soda og til grådkval. Endnu vralter jeg
op ad bakkerne, der ligner bryster og stiller mig som den stiveste vorte
på toppen. Fåret med de sprækkede øjne er her. Det føles som om
ikke at vide. Læser forskellige opadgående statistikker om diverse.
For nylig så jeg et menneske i TV fastslå: det tager en halv time
at længes tilbage. Jeg bruger 40 minutter i badet. Der hvor du er flyder
vandet fornemt. Holder du dig ren og fin? Var det noget med
dine øres havhvisken? I onsdags gjorde jeg det til en vane at lade
jorden gå under hver dag. Du skal jive dreng og ikke bekymre dig.
haha. naturligvis husker jeg jordbær i Chaumont.