Sebastian Jezewski Sommer: Drueøjne og så den kjole

Drueøjne og så den kjole
(smørgul) og når hun snurrer så
spreder skørtet sig og afslører
forskelligt farvede sokker: hvid
og blå med rubinrøde prikker

og når hun smiler sidder sommer-
en fast imellem marmortænder,
der tælles fra venstre til højre
og tilbage igen, jeg venter med
at strikke mørket i hendes hår.
 
 
 

Flere bidrag