gode vaner for enormt produktive forfattere
denne tekst skal falde som et brusebad
denne tekst skal forholde sig til byens fabrikker
og træde i stedet
for at gnubbe sit ansigt menneskeligt mod aalborgs himmel
jeg trækker ik ud i toilettet hver gang længere det er for at spare på vandet
har været alene hjemme længe
jeg skal lave min ungdoms værk
kommer aldrig til at skrive en roman
stirrer længe ud i luften jeg tisser med vilje på min fod i badet og tænker ok den slags grænseoverskridelse
jeg er alene hjemme og ingen af cigaretterne har smagt af noget i dag
det er rastløshedens løshed
tænker jeg er wasted like a white boy at the top of my lungs
tænker jeg er wasted som et brusebad
bruger tre gange så meget sæbe som nødvendigt og tæller hvor længe mit ansigt kan udholde det varme vand
jeg skal lave min ungdoms værk
i den her unikke skandinaviske depression
jeg vil skrive om løsheden og privilegiet i aldrig helt at blive fortabt af systemet
jeg vil skrive om at jeg er hovedperson i et stykke fiktion
en afpillet flamingo i en zoo
som verslinjer af alt for forskellige længder
kommer jeg nogensinde til at prøve heroin
når jeg at overnatte på skolen i en kæmpe heroin hangover og om morgenen møde til undervisning alligevel og sådan deltage i min ungdoms værk
kommer jeg nogensinde i det selskab jeg vil af ukontrolleret dialog
og der ødelægge mig selv tilstrækkeligt som jeg skal
vil det nogensinde lykkes mig at skrive noget der ik kun vil forfine
kan dialogen nogensinde nå en gudestemme i en ensrettet bevægelse
og hvad vejer en panodiltablet
inden jeg dør skal jeg lave min ungdoms værk
hilsner til institutioner
måne du lysende onkel
skyd mig op til dig
jeg er melankolsk nu
forfør mig
som det flotte plastikbånd der spændt
mellem to trafikkegler på gaden
vajer sexet med sin virrende hilsen
åh måne og bånd
jeg tænker på jer på
samme måde
fra tredje sal med samme distance
hvordan føles I kan man stadig
sove udenfor umotiveret
på gaden sammen med jer
jeg vil vide det med samme interesse
som jeg vil vide om der er juice i køleskabet
til i morgen som jeg håber
eller at solen står op hver dag
kan man kræve dét al din pligtskyldighed sol
er det noget man får du gir
januar er det givet vinteren går
igennem sig selv og går over
jeg vil ha den solopgang
er træt af tiden som institution at alle går rundt
i deres krop og ligner enorme templer
skilter med deres nedbrydelighed
tror du jeg kan forholde mig til
at min mor skal dø at hun engang var på min alder
at hendes kærlighed er blød
at hun blir svag engang
at man skal passe sig som en ting når man blir gammel
eller politik at skulle skutte sig hele tiden
som hele christiansborg
Holger K Nielsen hvorfor tænker jeg
at de sten også er mine at jeg har givet dem engang
at jeg har aktier i det
har jo ik
givet noget til dét
har heller ik noget at give til det nu
hader du osse de fællesskaber hvor nogen blir udenfor
fordi de har for lidt gør du og tør du basere din politik på dét
har du nok til det er du op for den udfordring
KOM AN MÅNE KOM AN HOLGER K
JEG ER NOK
OG DEN SØVN JEG FÅR OM LIDT
JEG TAGER DEN
SKAL LÆGGE HELE VERDEN
I SENG
DEN SKAL LÆGGE HELE VERDEN I SENG
JEG VIL SOVE
NOK FOR ALLE I VERDEN
VIL RAMLE AL SORG UD AT
JEG ER DØD TIL JEG VÅGNER
SÅ AL SORG VIL RAMLE UD VIL
RAMLES UD
tror ik vi alle dør en gang imellem
gør du måne
tror du gør
du tar fejl
du gør
tror på at tidspunktet mellem nat og morgen smager metallisk af grøn
plastikbåndet smager af hav af salt af
det som rengøringsbilerne vel smager af på gaden
før man sover
den appelsinjuice man glæder sig til at vågne til