Silja Henderson: Rødhætte

Jeg har et halvt hoved inde i mørket
et halvhoved
et mørkehoved
måske er jeg en svamp
på bunden af havet
opsuger alle dem der er synket ned
man står ikke og græder
ude i virkeligheden
så skylder man noget
en forklaring
en undskyldning
en oplysning af opløsningen
så alle får det bedre
så man kan lægge smerten i lag
som en gletscher, en islagkage
og man går hjem og fryser
eller spiser den
af medlidenhed med sig selv
det er for meget
det er patetisk
jeg er en omkring-stavrende udboring
af is i lag
eller mosevand i værste fald
der er et fald
bagover på badeværelset
når jeg ikke kan tælle flere øjne
eller møde dem igen
når jeg har ondt i nakken af medfølelse
ondt i munden
af at sige søde ting
så kommer jeg ikke tilbage et stykke tid
det er svært at forholde sig til
drikker for meget
kaster op
bouillon er godt mod særlig sensitivitet
og samvittighed
jeg burde drikke noget mere
bouillon, kappe linerne
så letter jeg måske
op i tyndheden
kun et par kampesten mellem mig
og atmosfæren
skulle man gøre som ulven
eller jægeren
sprætte sig op og spille død
lade alle stenene vælte ud
som pjuskede fugle
man kan ikke opfostre nogen
på mosevand alene
fuglene hører til i himlen
 
 
 

Flere bidrag