Simon Obirek Berg: Fire digte

larmen fra din brystkasse
noteres i cikaderne   kunne
du pløje et sort hul   kunne
du forhekse en planet
med hænderne helt dernede
om anklerne

 
 
 
 
 

et lys lagt i pres
mellem abrikosernes fine bark
en sværm af mariehøner   alle
med lilla vinger
flygter ind i lyset
og klemmes til roséstænk

 
 
 
 
 

angsten griber mig
polstrede lyde udsender sonder   der
kolliderer med min øreflip   og
sygner bort mod en bogkant.
dynen viklet om mine ben   og
et hjerte der hamrer for meget
kaster snører ud ad vinduet   og
fanger et genskær fra en rude   og
trafiklysets rødme
vibrerer golde huse til stilstand   mellem
natteluftens flager

 
 
 
 
 

hvis de lette tråde fra mine fingre
snoer sig om syrenerne
i en ren bevægelse
gøres det klart
at silkens åbning flosser
solens marv væk   og
hælder den i stilke på rækker.
jeg snitter en gul glæde ud
binder den op i en elastik
og maler væggene med den.
de er stadig blå men
syrenerne blev orange

 
 
 

Flere bidrag