Slagtryk, december 2015

Det på en og samme tid nære og fjerne kan findes i en grøn Cadillac, ved et læhegn i Thy eller midt iblandt den høflige piges erfaringer med mænd. Den døde gif-fil over for universets yderste grene. Selv enkepsykosen er i live endnu. Og noget andet blusser op i mødet mellem to forskellige sprog - her på papstykker.

I decembers nummer af Slagtryk med forside af Benedikte Sander Laursen og tekster af Sabine Wedege, Victor Toft Poulsen, Gry Dalgas, Frans Emil Holland, Ingrid Nymo, Mia Louise Dinitzen og Thomas Rude Andersen er 3 ud af 7 forfattere debutanter.

Vi har løftet sløret for, hvad der kommer til at ske i 2016: et nyt design på Slagtryk.dk er under udvikling, og vi glæder os som altid til byde nye litterære udtryk velkommen. Morten Walther Rasmussen, trykt i Slagtryk 4 gange, taler om sonetter, oplæsning og faderrollens indflydelse på skriften i vores seneste - og bestemt ikke sidste - video, som kan ses her

Bidragsydere