Nonument
Det næste øjeblik er
i et træ til højre for huset
og allerede væk før jeg
kommer i gang med at begynde
med en mund der dukker frem
indeni en mund med et nyt tandsæt
og en ny frygtelig mund i sig
der er mørke lugte henover himlen
og hjulspin af kul og blod i min mave
jeg er en kold hvid ledning
revet ud af alle de steder
jeg ikke skal hen i dag
huden har ikke nogen hud nu
nuet har heller ikke nogen
heller ikke nu har jeg nogen
*
Langt tungt sølv i min hals
og jeg forstår ikke at
kommunen ikke har reageret
i visse drømme
råber jeg uden en lyd
råber uden at noget kommer ud af mig
og jeg kan se skoven bag mig
og Parlys halve ansigt bag et træ
det næste øjeblik råber hun gennem skoven
og skoven begynder at gå
ligesom i Macbeth og hun lukker mig
ind i lyden der overdøver alt
og selvom lyden bliver hvor den er
går den ud i verden
den sejler tværs over havet
til det sorte sejl i Isoldes øje
og det næste øjeblik er jeg ikke i skoven længere
men har vægge af jord på alle sider
og hende jeg bor med har et hvidt skilt
med et rødt navn om halsen
*
Min søster har knust en rude
og dingler rundt i små ryk
og glasskår hænger fast i huden
nætterne er ikke hvem som helst
de kommer i mørke habitter
de henter noget i min mund
og jeg slipper alle vegne
i rødderne i jorden i grenspidser
i blyanter i domhuse og fødeafdelinger
de har ikke travlt
de er her indtil mit ansigt slipper op
i alt det hvide bag det røde navn på byen