jeg er i toget nu, du ved, mellem frederi
cia og århus, toget har den retning jeg mang
ler, toget ved hvor det skal hen, igen og igen
simpelt liv, enkelt, ingen afgrunde, højst en tun
nel i ny og næ, misundelsesværdigt, ja ja,
jeg sagde: undervejs i porerne på mig selv
for mange indadgående krumninger, for få
tunneler med indgang og udgang, for få for
bindelser til barnet, hastigheden alt for høj
jeg sagde: vågner med øjnene vendt om, igen,
den sære fornemmelse af et landskab uden
kontur, du ved, som stående dér, stirrende hér
på alt det der glider forbi, ætset i lilla,
flænset i sort, klirrende i vinden,
hvorfor lejer jeg ikke bare en movieboks
og spoler båndet helt tilbage, vi kunne
blive slynget ud af maven en gang til, når som
helst, begynde forfra, tage et nyt afsæt og
ætset i lilla, flænset i sort, tale i grønt:
træk vejret, gør det igen, sæt hastigheden ned
ankommer om lidt, altså toget, ikke dig, ik
ke mig, nej, jeg bliver hvor jeg er, hvorhen, igen
som nu tallet tretten der kun kan divideres
– med sig selv
havde håbet på panamakanalen eller suez, i stedet for sorte stræder,
en anden passage, et helt ocean at boltre sig i, større dna-streng at
musicere: kirsebærtræer i blomst, vuet fra Monte Grappa, Po sletten
mod Venedig, duften af varme pinjetræer, lige dele opbremsning og
acceleration gennem knivskarpe sving;
den form for stilstand og bevægelse der herskede i solbærhegnet, eller
når vi proppede os med stikkelsbær, rörigstrasse 25, kirkeklokkerne i
dagbrækningen,
den form for indlejring, den måde at stå på, den form for stilstand, den
form for gennemløb, brunnenallee og königsquelle, come on!, findes der
et lykkeligere øjeblik end højresvinget ned mod königsquelle, forbi
frugthaverne, nøgne ben mod glohede sæder, bilen bragt til standsning i
de løse sten; eneste større lykke: når bilen, håndbremsen trukket, stod i
modsat retning og samlede sig sammen til højresvinget ind mod byen og
mor filede på kobling og speeder, det højresving,
den form for sten lyd form for lugt
den form for passager de
kanaler
stenlydlugt
passager kanaler
jeg sagde: smil igen, bid mig i armen
en gang til, igen
ikke at du var død
sagte ich: se på schloss friedrichstein, igen,
sagde: hør klokkerne vække dig, igen,
løb gennem königsquelle med mig, igen, bare en gang til, igen,
sagten wir: dig i overkøjen, mig i underkøjen, all right?
den form for stræder, sagde jeg,
den form for repetition,
de stræder og steder