Her er en ode til Hank Williams
som døde
nedsunket.
Jeg har fulgt
min fars fodspor
ad hvilke stier
måtte Hank Williams’ sønner
og sønnesønner træde?
Jeg fandt først
mod til forfølgelse
efter et årti
da jeg brød
min usikkerhed og
sprang nakke-først
ind i forståelse
var det da blot i
virkeligheden
en form for
atavistisk pogrom?
(eller for at sige det rent ud: alkoholisk holocaust?)
For lidt siden
sad jeg
med de halvfjerds
sider som jeg skrev
i Portugal
det tog en måned
men når jeg fortæller
mine nærmeste om bogen
udmønter arbejdet sig
altid til halvfems sider.