Thomas Rude Andersen: To digte

sådan er livet ikke
det er ikke regler men vand
vandet løber gennem din krop
med tanker det skyller ud igen
du troede regler var regler
og byggede et hus med regler
så kom vandet
tankerne laver regler
så kommer vandet
reglerne vælter rundt som pingviner
jeg har splinternye hænder
nu vil jeg alligevel bygge en regel
du skal give efter
hver gang du giver efter giver du efter for vand
giv efter som at tegne
verden er tegnet af vand med splinternye hænder
de gør tingene anderledes
så er verden ny hele tiden ny
hele tiden vasket og ren
hele tiden blodigt kogevasket
hele tiden gennemskyllet og klar
 
 
 
 
 
 
 
cleare en lysning
vække skoven
vælte sig levende
det eneste du ikke må er at gå fra mig sætningsløs
da vil jeg glide i havet
som en svanger skonnert vil jeg pleje de blege bølger
halsen får aldrig nok elektrisk kirke
bevare hjernen
kilde sin fætter til han græder
se værkerne stå smukke og substansløse
skære skiver af musikken med tid
hele verden er i mit hoved ellers lyver jeg
verden er en rådden kolibri
tirsdag begravede jeg verden
den stak gammel ud af mine hænder
som nassede smøger
men stadig er der pindsvin i min mave
tidens tangenter rummets smækre pianister
hvor er jeg irma
jeg er på nørrebros runddel jeg er i brise
hvad har jeg hænder følelser for dig brød
nu er jeg ør
dengang cyklede vi rundt ved vestre kirkegård
du var min stråmand
det havde at gøre med et lejlighedskøb
det var om at handle
kan jeg ikke bare lyve og tale sandt
tømme virkeligheden for symboler
 
 
 

Flere bidrag