Thomas Rude Andersen: To digte

vi viser hvor det pæne er
køb det til du græder smalle ben
træd dernæst væk fra dine flagkager
dit grin er da effent
hænderne store og med blærer af guld
du kan ikke fortryde
du kommer ind i en familie
din fortid er autentisk
du er endelig et redskab
se så hvad du opnår
helt friske låger, ustøj og slamdunk
efter slamdunk
du vidste ikke du havde ledt efter disse vilkår
dit hoved brænder af glæde
med kønnet omlagt og løssluppen kultur dejser du
det er aldrig for sent
du kan endog udskifte dit blod
blive skilt få papbørn og sukkerfri øl
håbe på milde diagnoser, fjollet kød
ventetiden er kort begivenhederne rige
bliv ikke kvalt i solbriller
hold igen med teknikkritikken
tæl nedad
du har rigtignok stadig drømme
og de formes stadig som krystaller af musik
sand i fjæset og leverpostej
du orker bare ikke de nye programmer
når du først er kommet i land er der hjælp
så langt er der heller ikke
du skal ville bevise en pointe
du skal turde sætte dit hold af gode venner
de vil ikke forstå dig alligevel
de vil stable dine sorte hænder og skrive om det
til de knækker
en varm sommerdag i år
hvor frøer hopper rundt i lymfer og lyver
som om de ikke hader dig
som om de ikke ønsker dig blodpropper og svig
du kan regne med alt på dette level
læg nu dine hænder på denne boblevogn
kom ud af dit garn hold op
med at kradse i dine tanker giv slip sug
du bliver alligevel ikke indblandet
man sømmer dig godt nok fast
og så lytter man til dig
til det står dig ud af ansigtet
hvis du betaler
det kan du så bare ikke
men det gør ikke noget
du har jo bare brugt pengene på noget andet

.

kom ind i de komplicerede relationer
du kan fx gro en kaktus i en elskers krop
se ham spænde bølger gå i hak og forlade dig
på papiret har du det fint
de siger ikke noget i banken de siger højst
din teknik halter sproget stikker
sælg din skal den lider
den er kommet fra et dybt sted
nu skal den videre du skal have
dit hvide ansigt på sige farvel
til dine klare slaver som de sejler
mod befrielsens matematik og jernminer
skønhed er blot et lækkert
blandt andre forslag til nye grundforløb
der sidder i sidste ende ingen og bedømmer
det sværeste er at være i tempo med andre
lad derfor være
du er tallet
kom ind
vend i universets yderste grene
her er rødt og blødt, kvindagtigt

Flere bidrag