det er så svært at blive ved
med at trække
universet i den rigtige retning
mine hænder er røde
mit kød holder sammen
på lidt sprog og et tab
der flimrer
hver dag glemmer jeg
endnu en dag
mens jeg trækker en ny
ud af mørket
jeg kan ikke tillade mig hvadsomhelst
men jeg kan tillade mig at vandre
væk
langt ind i solen
for at arbejde der
bære spande med lys
længere ind i lyset
bære spande med mørke
længere ind i mørket