Kære far har I fået løst fugtproblemet? Kære far jeg kan ikke huske opskriften på skinkestang, bruger vi pikantost eller almindelig Philadelphia i vores familie? Kære far for resten. Kære far forever. Kære far jeg har tænkt på det du sagde med vandmøllen, havde det noget at gøre med mig? Kære far der er kold musik og kapers og Kære far se bort fra den sidste besked, jeg var ikke rigtigt vågen. Kære far jeg er glad for de røde øreringe, jeg har dem altid liggende i jakkelommen. Kære far. Kære far jeg tænker på at tage i Torvehallerne i dag og købe en sandwich med confit de canard og tage et billede af den og sende det til dig. Kære far kan du åbne billedet? Det er tun, der er inde i toastbrødet. Kære. Kære far. Kære far og fornuften. Kære far og forfra. Kære far får du også fornemmelser? Kære far en fløjlsrelation. Kære far og fredag. Kære far jeg tænkte på, om du vil sige videre til Vibeke, at jeg virkelig ikke tænker mere over det med vattæppet? Kære far for tiden. Kære far for tiden hører jeg hele tiden Bon Iver. Jeg tror faktisk også, det vil være noget for dig. Kære far kaotisk. Kære far kaniner. Kære far kaniner lide kanel. Kære kanin. Kære far det var en fejl. Kære far i dag har jeg læst metaforteori på Hovedbiblioteket. Kære far tænkte du nogensinde på tang, da du var i 20’erne? Man kan kalde det organisk opskyld eller planteplankton. Kære far min forårsfrygt. Kære far jeg fryser. Kære far jeg vil gerne genoverveje det med jagttegnet. |