Tillad mig mine damer og herrer
at henlede deres opmærksomhed på det faktum
at vi egentlig ikke kender hinanden
et faktum som næppe vil forandres.
De kender til min barnagtige vane
med at sætte sig på stentrapper i syden
og dele smøger med de forbipasserende.
Men aner næppe at min nærmeste
mener min fysiske fremtoning
er at ligne med et havpattedyrs.
De kender til lyset som det falder
over min elskedes ryg.
Men er ikke bekendt med mit kolossale sovehjerte
indstillet til perfektion
af en jaloux schweizisk urmager.
De kender til de porøse sætninger
jeg lægger frem som en usikker flugtvej
for alt det som er ved at gå til grunde.
Men har ikke et kendskab
til min monstrøse selvtillid
der hænger ned
tung som en tredje nosse
og efterlader et temmelig arrogant indtryk
hos de fleste.
Om dem ved jeg kun at de kan læse
og momentvis vælger at rejse
med litteraturens tyste karat.
Jeg foreslår vi mødes der
og ellers ikke.