skriv mig en novelle
det starter i midten
jeg tror engang jeg spurgte
min bror om man godt kan
den slags
skriv mig alt opfundet
så er vi altid
in wonderland
tror du
at du er kastet ud i verden
uden plan
(sådan tror
jeg de fleste
har det)
kan man se månen
på himlen i morgen
(om morgenen
om nogensinde)
(tror ik vi kan se noget
på himlen)
vi kan godt være
lyssky natdyr hvis
altså
du gerne vil
kravle helt rundt på gulvet
som amøber
vi behøver ik sove
hvis ik du gider
vi kan godt gå
gå frem og tilbage
med tankerne
jeg kan godt
lade som om jeg
ik gider
(det/dig/noget)
jeg danser offbeat til musik fordi
det virker som en undskyldning
for et eller andet og det trækker
kaos ind i mig. det trækker kaos
helt ind i mig og jeg finder nogle
hurtige korte måder at holde styr
på mit lort og så trækker det kaos
halvvejs ind i mig og jeg sætter mig hos
de andre og jeg drikker deres kaffe
og deres vin og jeg bruger deres krop
jeg bruger deres hals og deres øjne og
jeg trækker vejret gennem deres cigaretter
og det hele bliver fokuseret kaos og det hele
virker næsten optrappende og det virker som om
at alle ordene er som hvid skrift på papiret
eller som om at det er en helt død gif-fil
uden internet at støtte sig opad #le-petit-mort
virker som om at alle ved hvad de burde spørge om
og er jeg den eneste der ikke ved hvordan
man gør det eller hvordan man svarer på konkrete
spørgsmål? hvordan forholder man sig til noget
der er sket for ik så lang tid siden? hvordan
forholder man sig til noget der er sket for lang
tid siden? eller noget der ik er sket overhovedet?
til sidst kan man blive helt ødelagt som
person for når tingene ikke sker kan man
til sidst blive helt ødelagt som person også
selvom de ikke behøver ske eller gøre noget
det er derfor jeg står og bruserens stråler rammer gulvet
og jeg brugte ikke alt sæben jeg nåede det ik
når jeg står der er badet får jeg blodnæse ved ik
hvad jeg skal gøre når sådan noget sker
ved ik hvad jeg skal gøre når noget sker