Victor Warrer – fire digte

Gossypium hirsutu
arkæologiske fund daterer
den tidligste dyrkning af planten til
Tehuacan Valley i Mexico
3.500 år før vor tidsregning.
Bare en enkelt
Industrial revolution senere
og
din trøje
din duft
100% cotton.
Et cigaretetui med skudhul
er til salg for 7000 dollars på eBay
etuiet reddede en britisk soldats liv under d-dag
han havde etuiet i inderlommen
lige ved hjertet, hvor historien prøvede at stemple ham.
Det mørke krater i sterlingsølvet,
skal vi kalde det en kvittering?
bare for at prøve at begribe
livet handler om millimeter.
Selvom skovene brænder
i klodefeber
tror jeg på at de kommende
også vil grave efter fortiden.
Når de kommende graver os op
håber jeg at
vi har blandet knogler
håber jeg at
vi sælges på eBay
og forsvinder i posten
på vej til den der tør
at lægge sine fingre
på vores syngende biologi.





Jeg samler på sprogene. Du lagde mit hjerte, det slimede, bankende organ, i et glas med humle.
Den slags glas med skruelåg, og du tog det med til Seltjarnarnes. For at sylte det?
Jeg samler på dine sprog. Kun enkelte lyde fra den tunge, du har ladet sive ind i mine drømme,
genkender jeg. Jeg lægger lydene, jeg lægger bevægelserne, det hele
som puslespil.
Vi er tektoniske plader, du og jeg
jordskælv, vulkan
alt det der skal dø.
Vi googler How to save the planet
vi googler How to love
vi googler How to make money fast
How to make easy money.





Are you fairy girl croquette aesthetic?
are you Y2K aesthetic?
are you punk aesthetic?

Online, du skriver at Kanye er genial

hvorfor fuck snakker alle om Kanye?

jeg går ud for at ryge og den ild gør os syge

tænk hvis vi aldrig havde fundet den

tjærestof benzen hydrasin nitrosamin

vi er pattedyr minder du mig om

jeg griner, vi kunne tage i solaire

se os

børn af sol og vand

du prikker fingeren i mit bryst og jeg buler

kasinohjerte, kalder du mig

Irl plukker jeg din hud og stiller den i vaser.





Blomster springer ud på antarktis
de kalder det begyndelsen på enden
kysset, og så
skønhedspletten på dit bryst
vandets omfavnelse af stenene og,
jordets korn.
Der er intet alfabet som kan arrangeres
til et sprog for disse lyde
når vi.

Kvinde i mit liv, rose i min mund
klichéerne flød i det blod vi spildte
da vi skar os på bjergenes horisonter
vi tog videoer af fårene der græssede
og lovede hinanden at samle kontinenterne
som de flydende legoklodser de er
vi var ligeglade, vi var fandme søde.

Du, Cladonia Glacialis
jeg siger:
det eneste jeg vil danse til er
lyden af dig der ruller gardiner op!
jeg vil mærke deres rytmer
dagens udstrakte hænder

I can feel my mind / slowly fading with the smell of her perfume / and when she’s dancing / oh damn, mm-mm.

Flere bidrag