Døden i Qilakitsoq,
det lille barns fintformede,
forundrede træk, en rystelse
bragt til ro mellem to sider i en bog
trukket frem til lejligheden nu,
hvor jeg forsøger at skrive
det med stort og glemme
det med småt, forbindelsen knaser
lidt, der er så meget, forstår du,
overhovedet hvad det er, jeg siger? –
man må tage det alvorligt,
ikke overse kontorets vingefang for
en diset sol i isslaget på spinkle grene,
kasserollens besværgelser over bålet
og menneskeheden,
der ikke kun er et middel,
der er røgfaner overalt men ingen
til at tyde signalerne med sikkerhed,
der er Ringenes herre, gyldne regler,
morild, ildfluer og Fluernes herre
på samme hylde som døden i Qilakitsoq.